Der er stadig pladser på retreatet 13.-15. oktober 2023.
Nyhed: Luksus spa og yogaretreat på Hotel Vejlefjord d. 26. – 28. januar 2024 – åben for tilmeldinger.
Jeg glæder mig til igen til efteråret at kunne byde indenfor i varmen til yoga, spa, fordybelse & forkælelse på mit sjette yogaretreat siden 2021 på Hotel Vejlefjord.
Hotel Vejlefjord er i maj 2023 blevet kåret som “Årets Spa” ved Danish Beauty Awards.
Vi opholder os på Hotel Vejlefjord, også kaldet ”Slottet i skoven”. Udover at være omgivet af smuk natur, der indbyder til lange gåture, er spaen på stedet en af de bedste af sin slags. Der er fri adgang til alle bade, saunaer og dampbad, udendørsbassin og skovsauna. Der er mulighed for saunagus (gratis og hvis der er plads) og infrarød sauna (mod betaling). Hvis du er til vinterbadning, kan du bade i fjorden tæt på hotellet, og hvis du vil slippe for turen til fjorden, kan du få dit kolde gys i spaens isbad.
Jeg underviser i hatha-yoga, men inddrager også elementer fra yin & vinyasa. Vi kombinerer den blide yoga med styrke, lange stræk og bevægelse og har fokus på at skabe ro i sindet samt balance og vitalitet i kroppen. Spa og yoga er en helt fantastisk kombination, der giver kroppen mulighed for at slippe ophobninger og opnå dyb afspænding. Alle niveauer kan deltage, det er dog en god idé, hvis du har prøvet yoga et par gange før opholdet. Du kan læse mere om mig her.
På dette yogaretreat får du
- 2 x overnatning i enkeltværelse*. Check-in fra kl. 14 fredag
- 4 x yoga inkl. leje af lokale
- 2 x fællesmiddag med gruppen bestående af 3-retters middag efter køkkenets valg inkl. drikkevarer (to genstande pr. person til hver middag) fredag og lørdag aften
- Frokost i Vitalbar lørdag. Hvis du ønsker andre drikkevarer end vand, danskvand, te el. kaffe til din frokost, er det for egen regning
- Kaffe, te & frugt ad libitum i spaområdet
- Morgenmad lørdag og søndag
- Badekåbe, slippers og håndklæder til låns hele weekenden
- Fuld adgang til De Termiske Bade & Thalasso Spa (fra check-in helt indtil kl. 13 om søndagen, efter check-ud)
*Der er som udgangspunkt kun enkeltværelser tilgængelige på retreatet, så hvis I vil hygge på værelset, kan I gå på besøg hos hinanden. Der er også mulighed for at mødes i de små hyggelige stuer på hotellet. Hvis I specifikt ønsker et dobbeltværelse, kan I kontakte mig, så undersøger jeg, om det er muligt.
Pris for yogaretreat
4.995 kr. pr. person. Du betaler selv transport til og fra Hotel Vejlefjord, der er gratis parkering ved hotellet hele weekenden.
Vedr. transport til hotellet: Hvis ikke du kommer i bil, kan du tage en bus fra Vejle st. Denne stopper dog ca. 3 km. fra hotellet. Alternativet er en taxa. Hotel Vejlefjord ligger i Stouby ca. 22 km. fra Vejle st.
Medbring egen yogamåtte og et tæppe, andet udstyr kan du låne af mig hele weekenden.
Program
Tilmelding til yogaretreat
Tilmeld dig ved at sende en mail til hej@helenajacobsen.dk. Husk at inkludere info om allergier el. ønske om specialkost. Inden for tre dage fra tilmelding skal du indbetale depositum på 1.500 kr. via MobilePay 28855570 el. reg.: 5501 konto: 6275797349. Restbeløbet på 3.495 kr. skal indbetales på samme konto senest fire uger før opholdet. Dato oplyses ved tilmelding.
Betingelser
Tilmelding er bindende, og depositum samt restbeløb tilbagebetales ikke. Bliver du forhindret i at deltage, kan du videregive din plads til en anden – jeg skal have besked herom. Bliver jeg eller hotellet mod forventning nødt til at aflyse, tilbagebetales det fulde beløb.
Der er plads til 20 deltagere på retreatet.
Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Du kan læse mere om Hotel Vejlefjord, som i 2017 & 2023 er kåret til årets spa, her: https://www.hotelvejlefjord.dk